Bogreception på Frilandsmuseet Hjerl Hede
Bogreception i dag på Frilandsmuseet Hjerl Hede, hvor min nyeste bog “Kvindernes Verden” blev præsenteret, samtidig med at museets grundlægger H.P. Hjerl Hansens 150-års dag blev markeret.
Pga. coronaen var vi kun ni, men direktør Ingeborg Svennevig har lovet en større fejring senere.
Bogen fortæller otte autentiske kvinders historier, som de har udspillet sig gennem samlet 300 år i huse, der er bevaret af museet. En spændende opgave at dykke ned i – og dejligt at se, hvor professionelt Lindhardt og Ringhof har løst den...
“Mathildes krig” i Bjert Gamle Brugs
Cirka 50 var mødt op til booktalk om “Mathildes krig” i Bjert Gamle Brugs. Nu er hun ‘godt i vej’ … Kan købes af forfatteren selv for kr. 250,- på MobilePay: 27131025
Præsentation i Oksbøl Medborgerhus
Præsentation i Oksbøl Medborgerhus af min nyeste bog og årelange passion: “Mathildes krig. En autentisk sydhavshistorie fra Første Verdenskrig”. Cirka 30 af Mathildes ‘bysbørn’ var mødt frem, herunder hendes nærmeste efterkommer, min morbror, Knud Sørensen, på 89, og tante Mie. Stærk oplevelse.
‘Open Air’ foredrag om Aksel Olsen
‘Open Air’ foredrag om Aksel Olsen, grundlæggeren af Den Geografiske Have i Kolding, i anledning af havens 100 års jubilæum.
Så er bogen “Iværksætterne – da Kolding blev moderne” på gaden.
Til fejring af Kolding og Koldinghus’ 750 års byjubilæum. Bogen handler om en række iværksættere, som fra Grundloven og frem har været med til at præge udviklingen i Kolding og nationalt. Blandt de portrætterede kan nævnes Aksel Olsen, Geografisk Have, Maja Rasmussen fra Sans Souci og Konstantin-Hansen & Schrøder, grundlæggerne af Mejeriernes Maskinfabrik. Udgiver er Kolding Stadsarkiv, hvor bogen kan købes for kr. 299,- Den fås også i boghandeler og i museumsbutikken på Koldinghus.